Se dette nyhedsbrev i en browser
DCF logo
   Bageskole og kursus for frivillige
Vil du lære at bage glutenfrit?
Kom med på glutenfri bageskole i Haslev lørdag den 27. oktober kl. 10-15.
Du lærer at bage brød og kage uden gluten, og du får gode råd om bageteknik, ernæring og glutenfri råvarer.
 
Der er stadig ledige pladser på bageskolen - men skynd dig! Sidste frist for tilmelding er i dag mandag den 22. oktober på bageskole@coeliaki.dk.
Som medlem af Dansk Cøliaki Forening betaler du kun 250 kroner (rabat på 350 kr. er fratrukket det sædvanlige deltagergebyr på 600 kr.) Lavere priser for børn. Frokost er inkluderet.
 
 
 
Bageskole i Haslev

 

Har du cøliaki eller et barn med cøliaki, og vil du hjælpe andre med cøliaki? Bliv frivillig!

Vi søger frivillige til Cøliakirådgivningen, som er en telefonrådgivning for alle med cøliaki, pårørende med cøliaki eller faglig interesse i cøliaki. Især helt nydiagnosticerede kan have stor glæde af at tale med en, der kender og forstår de udfordringer, der også følger med cøliakidiagnosen – og har gode erfaringer med at skabe et godt glutenfrit liv.

Du skal regne med at bruge et par timer et par gange om måneden på en telefonvagt, som du passer hjemme fra dig selv. Som vejleder skal du først og fremmest lytte, støtte og bruge dine egne erfaringer til at hjælpe den, der ringer til Cøliakirådgivningen.

For at blive vejleder skal du deltage i et startkursus i Odense tirsdag den 6. november kl. 17-21.

Du kan læse mere om, hvad det i øvrigt kræver at blive vejleder, og hvordan du melder dig til her: https://www.coeliaki.dk/dk/nyhed/vil-du-hjaelpe-andre-med-coeliaki-bliv-frivillig-vejleder-i-coeliakiraadgivningen/ Du kan også ringe til os på 2552 0834 eller 2552 0832, hvis du vil høre mere. Vi glæder os til at høre fra dig!

CøliakiRådgivningen
Cøliakirådgivningen tilbyder fortrolige en-til-en samtaler om livet med cøliaki og den glutenfri diæt
 
Cøliakirådgivningen er et gratis tilbud til dig, der har cøliaki, familie med cøliaki eller har en faglig interesse i cøliaki og glutenfri diæt.
 
Frivillige vejledere mandag-onsdag kl. 18-20 Savner du en snak om livet med cøliaki og tips til gode praktiske løsninger på hverdagens udfordringer – de frivillige vejledere tilbyder fortrolige en-til-en samtaler med tid til at lytte til det, der optager dig. Alle de frivillige vejledere har cøliaki eller familie med cøliaki.
Kliniske diætister onsdag kl. 18-20 Cøliakirådgivningens kliniske diætister svarer på spørgsmål om den glutenfri diæt og om at spise sundt og varieret uden gluten.
Psykologen torsdag kl. 18-20 Cøliakirådgivningen tilbyder vejledning og støtte til dig, der har brug for at tale med en psykolog om at leve med en kronisk sygdom. Har du et barn, der synes at det er udfordrende ikke at spise det samme som kammeraterne? Er du kørt træt i at skulle forklare, hvorfor du ikke spiser gluten? Eller trænger du til at få et andet syn på din livssituation?      
 
Læs på foreningens hjemmeside, hvordan du kommer i kontakt med Cøliakirådgivningen: https://www.coeliaki.dk/dk/aktiviteter-og-tilbud/coeliakiraadgivningen/ Sundhedsministeriets Sundhedsfremmepulje støtter Cøliakirådgivningen.
Husk! Hvis du har fået ny adresse, telefonnummer eller mail, så skriv det endelig til os på post@coeliaki.dk.
 
Så kan vi holde medlemsdatabasen opdateret!
Frameld dig dette nyhedsbrev